Forside Abonnement Intranet Byråd Sitemap A-Å Privatlivspolitik Hjælp

 
Selvbetjening
Borgerservice
Erhvervsservice
Kommunen
Politik og debat
Dagsordener og referater 2010
Dagsordener og referater 2009
Dagsordener og referater 2008
Dagsordener og referater 2007
Debat
Visioner og politikker
Planer og vedtægter
Budget og regnskab
Regnskaber
Budget 2008
Budget 2009
Budget 2010
Budgetlægning 2011-2014
Sparerunde 2010
Byrådet og udvalgene
Bestyrelser
Kommissioner
Råd og nævn
Valg
Politik i Fredericia - historie
Fredericialinks
Turist
Deutch Deutsch
English English
Trekantområdet Vi er en del af Trekantområdet

Budget 2010

Her finder du et overblik over budgettet, som blev vedtaget af Byrådet den 9. oktober 2009 samt de tilhørende bilag.

Aktivitetsbeskrivelserne for de forskellige udvalg findes under "relaterede links".

Budget 2010 og tilhørende bilag findes under "hent filer".

Det trykte budget samt aktivitetsbeskrivelser kan også rekvireres ved henvendelse til Økonomi, tlf. 7210 7503.

 

Borgmesterens forord

Styr på økonomien

Årets budgetlægning har vist, at byrådet har styr på økonomien. Mens mange af landets kommuner har været gennem en særdeles vanskelig budgetlægning med store sparerunder eller skattestigninger, er vi sluppet anderledes lettere i Fredericia. Styr på økonomien er nu en gang forudsætningen for, at vi kan fastholde en god service over for borgerne, så det er med stor tilfredshed, jeg kan konstatere, at vi har været i stand til at fastholde denne kurs.

Kommunale anlæg

Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i 2010 kan betegnes som en anlægsaftale, da rammen til anlæg er væsentligt forøget i forhold til tidligere. Tanken har naturligvis været at give en saltvandsindsprøjtning til byggeriet og dermed gang i beskæftigelsen. I det vedtagne budget skal der over de kommende 4 år investeres mere end en kvart mia. kr. på anlægsområdet.

Særligt de kommunale ejendomme vil i den kommende periode nyde godt af anlægskronerne, hvor der både er afsat midler til dagsinstitutioner, klubber, skoler, haller og plejeboliger. Også på kommunens infrastruktur sker der investeringer i de kommende år. Færdiggørelsen af Ydre Ringvej er fastholdt i budgettet, og der er sat betydelige beløb af til fremme af cyklismen.

Kommunens serviceområder

På de kommunale serviceområder har målet været at fastholde det kommunale serviceniveau. Ønskerne til årets budgetlægning har været mange, og kun gennem skarp prioritering er det lykkedes at fastholde serviceniveauet. 

Finanskrisen giver kommunerne særlige udfordringer i form af stigende ledighed. Fredericia vil med afsæt i kommunens nye arbejdsmarkedspolitik drive en offensiv og aktiv arbejdsmarkedsindsats, som dels skal styrke beskæftigelsen, dels skal fastholde en fornuftig økonomi på området.

Landets kommuner oplever i disse år et stigende antal handicappede, hvilket sætter økonomien under pres. I budgettet er der afsat flere midler og antallet af pladser udvides, så de handicappede kan få den rigtige og fornødne hjælp i dagligdagen.

Effektiviseringer

I Fredericia har effektivisering af den kommunale drift altid stået højt på dagsordenen. Med budgettet for 2010-13 vil dette arbejde fortsætte.

I årets budget er det forudsat, at der arbejdes med følgende effektiviseringstiltag:

  • Styrkelse af indkøbsfunktionen for derved at opnå indkøbsbesparelser
  • Øget digitalisering for derved at få mere effektive arbejdsgange
  • Afbureaukratisering med udgangspunkt i regeringens afbureaukratiseringsforslag
  • Styrket indsats mod socialt bedrageri og sort arbejde 

Herudover er det forudsat, at Direktionen skal komme med yderligere effektiviseringsforslag svarende til 3 mio. kr. årligt.

Det er min overbevisning, at der med budgettet er skabt et godt fundament for det nye byråd. Jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde partierne imellem i udviklingen af Fredericia Kommune.

Uffe Steiner Jensen
Borgmester

Til toppen
Yderligere oplysninger:  Økonomi
Telefon:  7210 7501
Senest opdateret:  04:20 13-12-2009
Relaterede links
Eksterne links
Hent filer
PDF formatet kan læses med det gratis:Adobe pdf reader
Værktøjskasse
Forstør tekst Forstør tekst
Tip en ven Tip en ven
Printe venlig version Printvenlig version
Få siden læst højt Få siden læst højt
Læs om Dankort  
Gothersgade 20   ·   7000 Fredericia   ·   Tlf. 7210 7000  · kommunen@fredericiakom.dk   · Åbningstider
©Copyright 2003
Fredericia Kommune · 7000 Fredericia · Tlf. 7210 7000 · kommunen@fredericiakom.dk

Sidens url: http://www.fredericia.dk/FredericiaKommune/Menu/politikogdebat/kommunensbudgetogregnskab/Budget2010/Budget2010.htm